2026-07-25 - Træf i Overlade

2026-07-25 – Træf i Overlade

Aalestrup Classic Bil & MC Klub var igen blevet inviteret til at komme og udstille vores køretøjer ved Brugsen i Overlade. Det var der en del, der benyttede sig af, selvom der var sommerferie. Vejret var lidt overskyet, men der var alligevel 15 biler, 3 motorcykler og 14 knallerter, der dukkede op, så det var en pæn lille flok. Da vi kom, fik vi parkeret, og så gik vi rundt og snakkede med de andre. Så kom der en af dem fra Brugsen, og sagde, at pølserne var klar. De havde dog rykket det ind i et baglokale, da det så ud til regn. Han stod og grillede pølserne udenfor, men der var stillet nogle borde op derinde, som man kunne stå og spise ved. Man kunne også få en øl eller sodavand til pølserne. Der blev rigtig hyggesnakket imens man spiste, og bagefter kunne man gå ud og kigge på de flotte køretøjer igen, og snakke videre. Man kunne også gå ind i Brugsen, og gøre en god handel, og det var der også mange, der benyttede sig af. Der var også mange af dem, der kom for at handle, der kom over for at kigge på køretøjerne. Det var en hyggelig formiddag, selvom der var lidt overskyet. Tak til Brugsen for det fine arrangement, vi kommer helt sikkert igen en anden gang.

Anita Laursen