2026-06-24 - MC køretur til Bjerringbro

2026-06-24 – MC køretur til Bjerringbro

Karsten Schaltz Kristensen havde inviteret til motorcykeltur med start fra Møldrup kl. 17.30. Turen gik til Bjerringbro, hvor der hver onsdag er vetetantræf for alle slags køretøjer. Vejret var helt perfekt, og det var den rute Karsten havde lavet også. Der var masser af sving og bakker i flot natur. Der var fyldt godt op på træfpladsen, der ligger ned til åen. Pladsen er ikke ret stor, så jeg tænker desværre ikke, der vil være plads, hvis vi gentog turen med biler. Vi fik set på køretøjer, og en enkelt burger gled da også ned, inden vi satte kursen nordpå igen. Vi holdt ind hos McDonalds i Viborg, hvor vi nød en is i sommervarmen. Vi havde også fornøjelsen af, at have Keld Vistisen med for første gang i MC afdelingen, på sin fine BMW. Den er noget større end den Yamaha knallert, vi plejer at se ham på. Han så nu veltilpas ud, så mon ikke vi ser Keld på motorcyklen igen. Tak for en god tur og det gode selskab til jer alle.

Henrik Bygholm