2026-06-03 – 50cc køretur til Aalborg lufthavn
Vi var en pæn flok på 26, der smed knallerten på traileren og mødtes ved en parkeringsplads ved Egholmfærgen. Henrik Bygholm briefede os kort om, at turen gik af “forbudt-for-knallert stier”, men da vi er ved at være gamle, er vi så svagtsynede, at vi ikke kan læse forbuds skiltene. Så vi kørte stille og fornuftigt forbi friluftsbadet, og vi rundede lige Aalborgs ”Christiania” – Fjordbyen, som er en lille spændende bydel i Aalborg. Meget farverige og anderledes små huse. Videre mod kulturbroen, som foruden at være jernbanebro, også har en gangsti, hvor der færdes rigtig mange gående og cyklister, og denne aften en flok Himmerlændinge på knallert. Det gik fint. Ovre på Nørresundby siden, fortsatte vi langs fjorden, og kørte ad små stier. Igen var der en del gående, og de fleste smilede til os. Men en langskægget gut holdt sig for næsen, og så ud som om lugten var ganske forfærdelig. Om det var vores knallertos, eller fordi han havde lavet i bukserne, kan vi kun gætte os frem til, men han var da noget dramaqueen agtig. Efter få km kørsel, endte vi ude ved lufthavnen, og blev modtaget af Michael, der, foruden at være med i klubben, også er pilot, så vi var i gode hænder. Vi blev delt i 2 hold, og mens det ene hold fik en del at vide af salgschef Jesper, om hvad North Flying beskæftiger sig med, så fik det andet hold en masse at vide om fly, motor størrelse, lufttryk, dæk osv. Noget der overraskede mig var, at de fløj en del “deportationer”. Det er mennesker, der ikke er ønskede i Danmark, og som derfor bliver fløjet til deres hjemland fulgt af 2-3 politibetjente. Proceduren, når de skal sendes hjem er, at de sættes på et almindeligt rutefly. Men da den slags klientel ikke ønsker at komme hjem til deres eget land, går de f.eks. på toilet kort før afgang, og smører sig ind i afføring. Så siger kaptajnen “Ud af mit fly, vi kan ikke have dig med!”. Næste gang, bliver de igen sat på et rutefly, og så skaber de sig/opfører sig uroligt og aggressivt, og igen siger kaptajnen “Ud af mit fly, du er urolig, vi kan ikke have dig med”. Tredje gang, bliver North Flying hyret til at flyve dem hjem, og denne gang er de alene i flyet. Altså ikke andre passagere end nogle betjente. Og rigtig meget er fjernet inde i flyet, f.eks. metal bestik osv. Tænk hvad det koster at flyve den slags uønskede personer hjem! Desuden flyver de med ambulancefly, donorflyvninger (et lægehold, der flyver op og opererer organet ud, og derefter flyver de tilbage til patienten). De flyver også med VIP, forretningsfolk, sportsfolk og en del andre flyvninger. De kan have 19 personer i et fly, og det koster 120.000. Umiddelbart mange penge, men hvis et firma sender en flok med fly til f.eks. messe besøg, så kan de nøjes med en dag, og derved spare både hotelophold og ekstra fridage. Samtidig fik de morgen- og aftensmad, samt fri bar. Ann mente godt nok, at hvis hun var afsted, og der var fri bar, så kom hun ikke på job dagen efter. Ude ved chefmekanikeren, der hed Tom Hassing og Michael, fik vi en masse teknisk at vide, men det fatter min kvindehjerne intet af. Men mændene lyttede. Vi var oppe og prøve, at sidde i et fly. Jeg er lige kommet hjem fra Bosnien med Norwegian, og må indrømme, at jeg hellere ville have fløjet med North Flying. Stolene var lækre, bløde lædersæder, og der var snacks, drinks og så videre, og masser af benplads. Vi sluttede af med en lækker, stor sandwich, sodavand, kaffe, samt lidt smågodt. Henrik troede, at han havde allieret sig med vejrguderne, men de havde ikke haft den bedste kommunikation, så da vi startede turen tilbage mod parkeringspladsen, regnede det. Men pyt, jeg var da næsten tør, da jeg nåede indkørslen i Østrup. En rigtig god og spændende tur, både gennem byen, og ad de små stier langs fjorden. En rigtig spændende aften sammen med nogle hyggelige North Flying gutter, hvor vi fik en masse interessant viden. Tak til Michael, Jesper og Tom. Og tak til Henrik for at føre os sikkert afsted i “Barndommens land”.
Bodil Jensen






