2025-08-28 - Autoparts

2025-08-28 – Autoparts

Så var der igen grillhygge ved Au2parts i Aars sammen med besøg af nogle af deres leverandører. Vi var en pæn lille flok bestående af 15 biler, 1 motorcykel og 8 knallerter, der havde fundet derover. Vejret var rimelig med solskin, men der lurede en regnbyge, der heldigvis ikke blev til noget, så det var fint. Når man havde kigget på køretøjerne, kunne man få sig en snak med de forskellige leverandører. Dinitrol var der, hvis man skulle have en undervognsbehandling, CSMaskiner med robotplæneklippere, Folke-Larsen med trykluftslanger, Champion med olie og JBM med diverse skruenøgler og umbraconøgler. Når man havde set det hele, og evt gjort en god handel, kunne man gå hen til grillmesteren, og få en af de gode pølser med brød. Der var både almindelige grillpølser og nogle med ramsløg. De var virkelig gode. Dertil kunne man få en øl eller sodavand. Der var en del mennesker mødt op, så der var mange at snakke med. Der var også en konkurrence. De havde sat en spand med en masse bremseklodser og andre stykker jern i, og så skulle man gætte, hvad den vejede. Den der vandt, eller kom tættest på, ville få en T-shirt. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag. Tak til Au2parts for et hyggelig arrangement.

Anita Laursen