2025-06-05 – Tur ud i det grønne Grundlovsdag
Torsdag den 5. Juni var vi på en køretur. Kenneth i Mustang, Anita og Jan i Jaguar, og Jørgen og Jytte i Folkevogn. Vi startede kl. 9:30 med kaffe/the og rundstykker hos Anita og Jan i Farsø. Der var fint solskin. Vi kørte fra Farsø kl. 10:30 mod Fandrup, drejede ad Sjørupvej og forbi vejen til Uhrehøj plantage. Derefter ad Myrhøjvej, ad Vadgårdsvej og forbi noget af Kongeskoven og videre mod Trend. Derefter mod Løgstør, forbi Trend Kro, hvorefter vi drejede mod Borregård og Overlade. Derefter videre til Vester Hornum og Flejsborg, og mod Gatten og ned forbi Golf Centret. Derefter mod Gundersted og Borup. Herefter kørte vi mod Store Ajstrup via Lundby mod Farstrup, krydsede over Løgstør/Nibe vejen mod Staun ned til Fjorden. Vi gjorde holdt ved Staun Baadelaug, hvor der var en rigtig fin udsigt ud over Limfjorden, og vi kunne se Nibe i det fjerne. Det blæste dog noget dernede, men vi havde en ekstra trøje på, så det gjorde ikke noget. Herefter kørte vi mod Barmer og Valsted, hvor vi drejede ved Sebber Skole, og kørte gennem den lille tunnel under Løgstørvejen. Herefter videre forbi Sebber kirke og kloster, hvor vi holdt pause på jubilæumsturen for nogle år siden. Derefter videre mod Skørbæk, hvor vi holdt middagspause i den fine søpavillon ved søen. Efter vi havde spist vores middagsmad kørte vi videre mod Ejdrup og Blære, ud af Oustrupvej, Dybdalmøllevej og ud til omfartsvejen uden om Aars. Derefter mod Gislum, Morum, Vognsild, Lerkenfeld, via Møllevejen til Knudstrup, videre til Østerbølle og til Aalestrup, hvor vi sluttede turen med eftermiddagskaffe hos os. Det har været en fin tur, og vi har kørt mange ruter, hvor vi aldrig havde været før. Turen var på 110 km, og blev kørt i solskin og tørvejr hele dagen.
Jytte Kristensen








