2025-03-23 - MC Opstart

2025-03-23 – MC Opstart

Søndag den 23. Marts startede vi op i motorcykelafdelingen ved Niels Erik i Oue til en hyggelig dag, hvor vi fik sparket lidt dæk og snakket lidt om, hvad der var sket i de lange vintermåneder. Snakken gik blandt andet på, at nu måtte det godt snart blive forår, Vi var hele 5, der havde taget den tohjulede, for det var jo en dejlig solskinsdag. Det var lidt koldt for fingrene, men dejligt med noget frisk luft. Der var 20 mødt op til denne dag, hvor Niels Erik havde valgt at smøre franskbrødsmadder. Det var ikke så ringe. Vi fik afsat 3 ture, og 2 mere er kommet til, så vi har kun Septemberturen vi mangler en til at arrangere. Så har du lyst til at prøve kræfter med at arrangere onsdags aftentur for motorcyklerne, så er det bare med at melde dig. Igen havde vi en hyggelig dag på værkstedet ved Niels Erik. Det er en rigtig god tradition. Når dette blad udkommer, så har vi allerede fået kørt de første to onsdagsture. På den første tur var vi 21, og det var Jan Laursen, der havde lavet tur fra Farsø. Det var en rigtig fin tur i hans lokalområde. Den anden tur var arrangeret af Karsten Schaltz Kristensen fra Møldrup, og den kommer der mere om i næste blad. For begges vedkommende var det deres første tur som arrangør, og det er dejligt med nogle, der vil prøve at lave ture, så det ikke altid er de samme der laver turene. Dejligt at prøve noget nyt.

René “Baloo”