2025-02-26 - Klubaften - Kai Kanstrup om at køre dødsdrom

2025-02-26 – Klubaften – Kai Kanstrup om at køre dødsdrom

Vi havde den fornøjelse, at Kai Kanstrup var frisk på at komme og fortælle om hans ungdom, da han rejste med tivoli, og siden hen med en gruppe, der kørte dødsdromen rundt i hele Danmark. Der var ca. 50, der var mødt op til denne aften, med fortælling om en svunden tid med gøjl og tivoli. Kai var en del nervøs, da det var hans første foredrag, men med et manus gik det der ud af, og Kai fortalte i en munter tone om hans ungdom. Det startede med at hans far kørte ham til Nibe, og satte ham af ved tivoliet. Nu skulle han klare sig selv. Det blev til et par forskellige tivolier, før der var nogle gutter fra Sjælland, der gik med en plan om at bygge en “Dødsdrom”. Det vakte en nysgerrighed i Kai, for han var lidt bidt af en gal motorcykel, så han kom med på holdet, og rejste rundt i hele landet. De byggede selv dødsdromen op, kørte rundt et par dage, hvorefter så de pillede den ned igen, og så videre til næste by og nye udfordringer. Lene Møller havde bagt kage til kaffen. Mange tak for det. Jeg har kun hørt positive ord fra dem, der var mødt op til Kais første foredrag. Hvis der er andre, der har en historie om en rejse, en tur til nordpolen eller noget andet fra deres ungdom, så skal I være velkommen til at kontakte René, og så kan vi nok finde en klubaften, hvor I kan komme og fortælle.

René “Baloo” Olesen