2023-05-24 - MC Køretur fra Vesthimmerlands flyveplads

2023-05-24 – MC Køretur fra Vesthimmerlands flyveplads

Tommy Jensen havde arrangeret denne måneds Motorcykel tur, og starten gik fra Flyvepladsen i Aars, eller den hedder vidst nok Vesthimmerlands Flyveplads. Med 18 motorcykler til start var det nok den tur jeg har været på i Aalestrup Classic regi, hvor vi har været flest, og hvor var det fedt at se så mange møde op. Uden den store velkomst så havde Tommy taget hjelmen på, og vi andre fandt så ud af, at vi hellere måtte følge hans eksempel, så vi kunne komme afsted. Det gik fra start i et dejligt frisk tempo, med rute over Hornum, Vester Hornum, Vilsted, Ravnstrup, et smut ud over Mjallerup, om det så var planlagt, eller fordi Danmarksvej i Løgstør var spærret, vides ikke. Derfra ud til Kornum, retur til Løgstør og så til Aggersund, hvor der var planlagt stop, og de slunkne maver kunne fyldes med alt godt fra grillbaren. Som ses på billedet var det bestemt noget, der kunne bruges, og de fleste fik skam også fyldt op. Med maverne fyldte, og efter udveksling af lidt venligt drilleri, gik turen den lange vej via Løgstør Havn, Rønbjerg, Trend, Fandrup, Fredbjerg og Hornum retur til flyvepladsen. Der var vi så heldige at Tommy, havde sørget for kaffe og hjemmebragt kage.

Rene’ Støvring