2022-06-11 – Besøg på Volvo Museum i Göteborg

I weekenden fra den 10. Juni til den 12. Juni 2022 arrangerede SKOV A/S firmatur for alle ansatte til Sverige.

Fredag den 10. Juni
Vi startede ca. 180 personer i 3 busser fra Glyngøre med retning mod Aalborg. Første stop var Aalborg Universitet, hvor der var arrangeret noget underholdning, blandt andet standup med Nikolaj Stokholm. Efter frokosten kørte vi videre mod Frederikshavn, hvorfra vi skulle med færgen til Göteborg. Det viste sig dog, at der var 7 personer, der ikke kom med færgen, fordi de ikke havde medbragt gyldig legitimation. De troede at det digitale kørekort, man kan få på sin telefon, kunne bruges som id, men det er ikke gyldig udenfor danmark, og blev derfor ikke accepteret af færgeselskabet. De 7 personer måtte derfor en tur tilbage til Salling området, og hente pas eller kørekort, og så kunne de tage en senere færge og ankomme i Göteborg ved midnatstid. Vi andre ankom i Göteborg omkring kl. 17, og blev indkvarteret på Hotel Scandic Europa tæt på havnen. Kl. 18:30 gik vi fra hotellet ned til havnen, da vi skulle med 2 turbåde på havnerundfart i den svenske skærgård, mens der var aftensmad og underholdning ombord. Menuen var “Parmaskinke med melon, basilikumolie og salat” og “Helstegt oksekød med sellerirodpuré og årstidens grøntsager, rødvinssauce og urtekartofler”. Det var virkelig lækkert. Mens vi spiste var der en der spillede lidt guitar og sang. Efter et par timer kom vi tilbage til havnen, og der var fri tid i byen. Vi var nogle stykker, der fandt et værtshus, hvor vi fik et par øl og spillede lidt dart, inden det var tid til at komme tilbage til hotellet.

Lørdag den 11. Juni
Lørdag formiddag skulle vi ud på en af de 8 forskellige aktiviteter vi havde valgt hjemmefra. Der var blandt andet mulighed for at køre på Mountainbike, komme på guided gåtur i Göteborg, komme på guided bustur i Göteborg, besøge et bryggeri med fortælling om, hvordan man brygger øl og efterfølgende ølsmagning, eller man kunne komme ud og se Volvo museet. Jeg havde valgt at komme ud og se Volvo museet. Kl. 10 blev vi hentet i bus ved hotellet, og vi kørte en halv times tid for at komme ud til museet, der ligger tæt på den store bro man sejler under, når man sejler ind til Göteborg. Museet åbnede først kl. 11, så vi sad ved nogle borde udenfor og snakkede, mens vi ventede på at det skulle åbne. Da det åbnede blev vi budt velkommen af vores guide Gunilla, som startede ud med at spørge om det var ok, at det foregik på svensk. Vi var nogle stykker, der gerne så det foregik på engelsk, da vores svenske ikke er noget at prale af, men det virkede, som om hun var ligeglad med det, for hun fortsatte på svensk. Det skal dog tilføjes at Gunilla tidligere har arbejdet for Spies i Danmark, og til dagligt arbejder som sproglærer, så det kan ikke udelukkes, at hun måske gjorde sig lidt ekstra umage, med at tale et forståeligt svensk. Jeg vil tro jeg forstod omkring 80-85% af hvad hun sagde, så det gik jo alligevel. Volvo blev egentligt grundlagt i 1915, som et datterselskab af SKF, der blandt andet laver kuglelejer, men da den første bil først kørte ud af fabrikken den 27. April 1927, så betragtes denne dato, som datoen for Volvos grundlæggelse af Volvo selv. Volvokoncernen (Aktiebolaget Volvo) hedder i dag Volvo Group, og blev i 1999 solgt til Ford, og siden 2010 har det været ejet af Geely Holding Group, som er en kinesisk bilproducent. Vi startede ud med at se en lille film om Volvo, og fik forklaret at Volvo betyder “Jeg ruller” på Latin. Vi fik også en forklaring på Volvos logo, som er en cirkel med en pil pegende diagonalt opad til højre. Dette er et af de ældste, og mest almindelige ideogrammer i den vestlige kultur, og stod oprindeligt for planeten Mars i Romerriget. Fordi det også symboliserede den romerske krigsgud, Mars, og det maskuline køn, blev der etableret et tidligt forhold mellem Mars-symbolet og det metal, som de fleste våben blev lavet af på det tidspunkt: Jern. Som sådan har ideogrammet længe været symbolet på jernindustrien, ikke mindst i Sverige. Jernmærket på bilen skulle tage denne symbolik op, og skabe associationer til den svenske jernindustris hæderkronede traditioner: Stål og styrke med egenskaber som sikkerhed, kvalitet og holdbarhed. Herefter begyndte selve rundvisningen, og Gunilla fortalte at, på nær nogle enkelte biler, så kunne alle biler på museet køre. Vi startede med at se grundlæggerne: Gustaf Larson og Assar Gabrielssons skrivebord. Grundlæggerne delte skrivebord, for at have kort beslutningsvej. Der stod altid en cigarkasse midt på bordet, og der var et fint cigarskab, med cigarer fra de bedste fabrikater. Der var gode personaleforhold, for eksempel var der mulighed for at personalet kunne spille golf i betalt arbejdstid. Udstillingen er opbygget kronologisk, således at man starter med grundlæggelsen, den første bil, og derefter følger de forskellige bilers tilblivelse, efterhånden som vi kommer længere og længere frem i tiden, for til sidst at ende med nutiden. Den første bil, der rullede ud af fabrikken, var Volvo ÖV4. Det var en typisk amerikansk bil fra den tid: En åben 4 personers bil med 4 døre. Fordi det var en åben bil, så solgte den ikke godt i det skandinaviske klima, og produktionstallet var meget lavere end forventet. Der blev således kun produceret 205 stk. Volvos første bus (Volvo LV4 Buss), blev bygget i 1928 på et PV4 chassis, og havde samme motor (1944 cc med 28 hk) og gearkasse, som de første biler. Bussen på billedet har en speciel historie, for efter at den havde kørt som bus i en årrække, blev den adskilt og ramme, motor og gearkasse blev sat væk. Resten blev brugt som sommerhus i en lang årrække. På et tidspunkt var der en, der fik fingrene i rammen, og han ville gerne genopbygge bussen, som den engang havde set ud. Han kontaktede ejerne af “sommerhuset”, og spurgte om han måtte købe det, med henblik på at genopbygge bussen. Det fik han lov til, og Gunilla fortalte at hun for nyligt, havde været guide, for de tidligere ejere af “sommerhuset”, da de havde været på rundvisning på Volvo museet. Det var et meget rørende øjeblik, da de genså deres “sommerhus”, som nu var blevet restaureret, og genskabt som bus. De var meget tilfredse med resultatet. Volvo PV36 Carioca fra 1935 var opkaldt efter en brasiliansk dans. Den blev ikke en success i Norden, da kunderne syntes den var for amerikansk. Endvidere var der mange, der syntes at den 6 cylinderede rækkemotor (3670 cc med 80/84 hk) var for svag, sammenlignet med andre biler på markedet. Der blev kun produceret 500 stk. Pris 8500 kr. Volvo PV60 fra 1946 var den sidste af de store 6 cylindrede biler med traditionel sideventilet motor (3670 cc med 90 hk). Designet på bilen var relativt gammeldags, sammenlignet med de amerikanske biler, der ændrede sig drastisk under krigen. På trods af det blev bilen meget populær, hovedsageligt på grund af dens komfort. Der blev produceret 3006 stk, og PV60 har været en fødselsdagsgave til den svenske konge. Volvo PV444 betragtes for den vigtigste bil for Volvo, da det var den, der virkeligt gav gennembruddet for salg af personbiler. Man havde estimeret en produktion på 8.000 biler, men man endte med at producere næsten 200.000 stk før modellen skiftede til PV544. 444 står for 4 personer, 4 cylindre og 40 hk. 544 indikerer bare, at det er næste generation, der er således ingen sammenhæng, i forhold til forklaringen for 444. Pris 4800 kr. Volvo PV444 blev også lavet i en cabriolet kaldet PV445. Volvo spurgte den svenske regering om økonomisk støtte til at komme på det amerikanske marked, men fik nej, da man mente at amerikanerne havde alt, de havde brug for. I dag er det nordamerikanske marked et af de største for Volvo. Helmer Petterson var ansvarlig for bilens udseende, og efter et par forsøg, blev det endelige udessende fastlagt. Helmer Petterson var iøvrigt far til Pelle Petterson, som senere designede Volvo P1800. Taggøgen “Cuckoo on the roof” var et eksperiment med at lave en retningsviser til montering på taget. Den blev ikke en success, da den havde lav sigtbarhed i dagslys, den gjorde det umuligt at have tagbagagebærer, men mest af alt, fordi man havde problemer med, at der trængte vand ind i. Taggøgen var kun tilgængelig i 2 år fra September 1950 til August 1952, da svensk lov gjorde det ulovligt at have tagmonterede retningsvisere fra årsskiftet 1952/1953. Den 4. Juli 1953 rullede den første Volvo Duett ud fra fabrikken. Tidligere havde flere uafhængige producenter lavet både varebiler, ambulancer og rustvogne på et chassis fra Volvo. Navnet Duett fremkom forbi bilen både var til arbejde og fornøjelse, og udtrykket “Bilen som er to” blev ofte anvendt. I August 1956 kom den første Volvo Amazon. De første par år var alle bilerne tofarvene, og det var først i 1959, at det blev muligt at købe en ensfarvet Amazon. Det var kun i Sverige at den hed Amazon, da den tyske knallert producent Kreidler havde rettighederne til navnet Amazon, hvorfor den i resten af Europa kom til at hedde P120/P121/P122 afhængig af motorstørelsen. Der blev i årene fra 1956 og frem til 1967 produceret 234.653 stk Volvo Amazon. Margit Engellau arbejdede som fysioterapeut på Sahlgrenska Universitetshospital. En dag kom hun hjem fra arbejde, og sagde til hendes mand Gunnar, at bilerne skulle have nakkestøtter, fordi hun gennem hendes arbejde, havde set, hvordan folk kunne komme alvorligt til skade med deres nakker i bilulykker. Gunnar arbejdede for Volvo, og således blev Margit og Gunnar Engellaus P1800S, Volvos første bil med nakkestøtte. Volvo var de første, der indførte nakkestøtten som standard, og ikke som tilvalg, som andre fabrikanter. I 1957 begyndte designet af Volvo P1800, og den første prototype kaldet P958-X1 (P = Prototype, 9 = September, 58 = 1958, X = eksperimentiel) rullede ud i September 1958. De følgende prototyper kom til at hedde P958-X2 og P958-X3. Bilen på billedet er den første rigtige P1800, og den har dermed stelnummer 1, og er ifølge stelnummeret produceret i 1961, men rullede ud fra fabrikken i September 1960. Denne og de efterfølgende 5999 stk P1800 blev produceret i England, men i 1963 blev produktionen flyttet til Sverige, da der var problemer med kvaliteten på den engelske fabrik. I mine øjne er P1800 en af de flotteste biler Volvo har lavet. I den amerikanske serie “Helgenen” (The Saint) kørte Sir Roger More i en P1800. Dengang fik Volvo betaling for bilen, hvor det i dag fungerer sådan at man betaler filmproducenterne mange penge, for at få ens produkt med i en film eller serie. Det er det man kalder “Product Placement”. Sir Roger More blev meget glad for at køre i P1800 i serien, og besluttede derfor at købe en til privat kørsel. Bilen på billedet har tilhørt Sir Roger More. I 1970erne kom de meget firkantede modeller frem, herunder 244, 262C og 780. Volvo 780 blev introduceret i Marts 1985, som direkte efterfølger for 262C, og blev bygget frem til September 1990. Både 262C og 780 blev fremstillet hos Bertone i Italien, hvor 262C blev fremstillet i sin fulde udstrækning hos Bertone, og på grund af den ringe hulrumskonservering var meget rustfølsom, så blev 780 sendt fra Sverige til Italien i dele og bygget færdig der. Bertone har i øvrigt samarbejdet med flere andre bilproducenter herunder Opel og Fiat. I 1990erne begyndte modellerne at få runde former igen, og den forhjulstrukne Volvo 850, med tværliggende femcylindret motor, blev introduceret i Juni 1991. Den havde endvidere en sikkerhedssele som automatisk tilpassede sig føreren, samt et par andre sikkerhedsmæssige kvaliteter. Den var dermed forbillede for andre bilers sikkerhed, herunder Mercedes Benz E-klassen, BMW 5 serien og Audi 100/A6. C70 var den første åbne Volvo siden P1900 Sport i 1956, og dermed udvidede Volvo i 1997 deres program med først en Coupe og senere også en Cabriolet. C70 Cabriolet blev introduceret i Europa i November 1999, og den var udstyret med en elektrisk stofkaleche, som kunne åbne eller lukke sig fuldautomatisk på mindre end et halvt minut. Volvo har været frontløber både sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt. Det er således Volvo, der står bag både trepunktsselen og katalysatoren med Lambdasonde, og som vores guide jokede med: “Så findes der faktisk lidt Volvo i alle biler”. Vi havde nu været gennem de forskellige modeller kronologisk, og kom til en afdeling med konsept modeller. En af dem var Volvo Philip fra 1953, som var den første Volvo med V8 motor. Mange syntes at den var for amerikansk, og der blev da også kun bygget denne ene, da den ville blive for dyr at masseproducere. Der var også en, i øvrigt ganske flot, Volvo S60 Concept fra 2009, samt flere andre koncept modeller, hvor nogle var ganske flotte, mens andre var helt uhyggeligt grimme. Vi kom videre til afdelingen for skibsmotorer, og derefter videre til afdelingen for lastbiler og busser. Det var i denne afdeling, at der blev taget et billede af hele holdet, mens vi sad på en Volvo LV70 brandbil fra 1934. Hermed var den guidede rundvisning slut, og vi var tilbage i forhallen, hvor der stod en Volvo XC90 bygget i Legoklodser. Den var bygget af intet mindre end 201.076 klodser, og det havde taget 5 personer 10 uger at bygge den. Den var bygget som et samarbejde mellem Volvo i Nordamerika og LEGOLAND i Californien, til New York Auto Show i 2004. Rundvisningen havde taget omkring 2 timer. Vi havde egentlig kun booket en time, men guiden kunne godt mærke på os, at vi var interesserede, så efter den første time var gået, spurgte hun hvad vi skulle bagefter. Vi svarede, at vi ikke skulle noget før kl 16, og det tolkede hun helt korrekt, som at hun bare kunne fortsætte med at fortælle. Jeg kan klart anbefale et besøg på Volvo museet i Göteborg. Der er meget mere at se, end det ganske lille udpluk, jeg har vist i denne historie. Lørdag aften spiste vi på Brewhouse i nærheden af Liseberg, hvor menuen var “Dumplings med trøffelmayosauce, soja & siracha”, “Vietnamesisk isnuddelsalat med chili, jordnøddesmør, lime agurk og tahibasilikum”, “Sauteret mørbradbøf med shitake-svampe”, “Salat på skud, spirer, sesamfrø serveret med lime og sojadressing” samt “Rejechips”. Dumplings var virkelig gode, men jeg var noget skuffet over mørbradbøffen, som var kold, og det skulle den åbenbart være. Jeg er sikker på, at den ville have været meget bedre, hvis den var varm, men svampene der var dertil, var også rigtig gode. Efter maden gik vi over til Liseberg, hvor kunne forlyste os indtil de lukkede kl 22, hvor vi blev hentet med bus. Vi var dog nogle stykker, som valgte at gå de ca 3 km tilbage til hotellet, da der var virkelig fint vejr, og så fik vi set lidt at byen også. På vejen tilbage kom der en lille kortege med 4-5 amerikanerbiler forbi os.

Søndag den 12. Juni
Kl. 10 blev vi hentet i bus og kørte mod Trollhättan, hvor vi ankom ca. kl 11. Da vi vidste, at vi skulle spise tidlig aftensmad ombord på færgen, når vi skulle sejle tilbage til Danmark, så blev vi enige om, at vi lige så godt kunne spise tidlig frokost. Vi hentede derfor en af de forudbestilte sandwich ved “Slusscaféet”, og sad ude på terassen og spiste, mens vi nød udsigten ud over Trollhättans sluser. Derefter gik vi en tur på en lille times tid, og da vi kom tilbage til cafeen, skulle vi lige på toilet. Da vi åbnede døren for at komme ud igen, så væltede det ned med regn. Vi havde altså timet vores gåtur helt rigtig, så vi nåede tilbage i tørvejr. Vi blev stående i døren i nogle minutter, indtil det stilnede lidt af, og så gik/løb vi over til Kanalmuseet, som egentlig havde lukket, men holdt specielt åbent for SKOV medarbejdere. Ikke overraskende var der mange af vores kollegaer, der også var derinde. Jeg tror aldrig, de har haft så mange gæster på en gang. Museet var egentligt ikke særlig interessant, men hvis alternativet var at gå ude i regnvejret, så kunne man godt gå, og kigge lidt på nogle modelskibe, og læse lidt om, hvordan de i sin tid byggede sluserne. Herefter kørte vi tilbage med bus til Göteborg, og kom med færgen tilbage til Frederikshavn, og tilbage til SKOV i Glyngøre, hvor vi ankom kl ca 21:30, efter en rigtig god tur/weekend.

Redaktøren