Billeder fra klubbens arrangementer i Juli - September 2021

2021-09-25 – MC Køretur med Rebilds forhenværende borgmester

Lørdag den 25. September 2021 var vi fire fra klubben, der var med på en tur rundt i Rebild kommune, som forhenværende borgmester Leon Sebbelin og Malte Hansen inviterede med på. De fire fra klubben var: Jens Knudsen, Poul Gross, Peder Christensen og René ”Baloo”Olesen. Vi startede kl 8:15 med morgenmad på Boldrup Museum, hvor der mødte ca. 30 morgenfriske MC folk op fra nær og fjern. Efter morgenmaden fik vi en lille fortælling om museet af lederen på stedet om livet i gamle dage på en bondegård. Derefter gik vi rundt på stedet, og så de forskellige ting man
havde dengang. Ved 10 tiden var det tid til at stige op på vores motorcykler og komme videre til næste sted, som var Business Park Nord i Støvring, hvor der var rundvisning. Det var meget interessant at se alle de iværksætter virksomheder, der var samlet her. Der var omkring 90 virksomheder.

Resten kan læses i klubbladet.

René “Baloo” Olesen

2021-09-11 – Lundø Classic Motorshow

Efter at Lundø træf blev aflyst i 2020 på grund af Corona, så var det nu igen tid til at drage til Lundø til træf, hvor Krumtapperne igen afholdt “Lundø Classic Motor Show”. Jeg kørte fra Skive lidt over 8, for jeg ville mødes med de andre på tanken ved Sundstrup, så vi kunne følges ad, og dermed komme til at holde samlet alle sammen. Jeg var i Sundstrup kl 8:30, og der var allerede kommet mange, og i løbet af det næste kvarter dukkede flere op. Jeg fik desværre ikke talt hvor mange vi var, men et skud vil være omkring 20 biler. Omkring kl 8:45 var der afgang fra Sundstrup, og vi kørte over Lund, Ørslevkloster, Hald og til Lundø, hvor vi ankom omkring kl 9. Da vi ankom, og fortalte at vi var fra Aalestrup Classic, fik vi anvist vores vante plads. Vi er kommet til Lundø træf i mange år efterhånden, så vi er godt kendt, og arrangøerne er så venlige at reservere et område til os, fordi de ved, at vi gerne vil holde samlet.

Resten kan læses i klubbladet.

Redaktøren

2021-09-01 – Træf i Fjelsø

Traditionen tro arrangerede Fjelsø Friskole træf i Fjelsø den første onsdag i september måned. Denne gang var det onsdag den 1. September 2021. Jeg kørte fra Skive omkring kl 17:30, så jeg kunne ankomme i Fjelsø omkring kl 18:00. Da jeg ankom var parkeringspladsen allerede godt fyldt op, og der blev ved med at ankomme flere biler. Faktisk var der livlig trafik både til og fra pladsen hele aftenen, da nogle kørte hjem, og nye kom til. Da jeg havde fået parkeret, var det tid til at gå en tur og kigge på de mange biler og motorcykler, samt få en snak med de mange klubmedlemmer, der også var dukket op.

Resten kan læses i klubbladet.

Redaktøren

2021-08-26 – 50cc på toppen

Vi var 53 på knallert og 5 “påhæng”, der pakkede knallerterne på trailere og rullede mod Ålbæk camping, hvor vi skulle bo i hytter og campingvogne. Nogle, især pensionist banden, ankom tidligere på ugen, da der var dejligt vejr. Os “unge”, der endnu slæwer os trætte afsted på job, måtte vente til torsdag morgen, inden vi startede bil og trailer.

Torsdag den 26. august
Velankommet til Ålbæk og efter en hurtig indlogering, samt en hurtig fodring, så startede første tur med 53 glade, friske knallertfolk i et halvkedelig blæsevejr. Vi kørte mod Bindslev, hvor vi så en masse gamle knallerter, hos en meget entusiastisk knallertsamler. Derefter videre mod Bindslev fisketrappe, samt Bindslev gamle elværk, hvor de interesserede kiggede på noget maskinhalløj. Videre til Tversted blå ishus, hvor der var en forrygende vestenstorm, som gjorde, at vi, der ikke gad stå i km lang kø, for at spise is, fik sand i hele fjæset, for der blæste vild og tovligt.

Resten kan læses i klubbladet.

Bodil Jensen

2021-08-23 – Vendsysselturen

Mandag den 23. August
Kenneth kom til Aalestrup ved 9 tiden, og vi fik pakket bilerne. Kl 10:45 kørte vi mod Aggersundbroen, hvor vi skulle mødes med de andre. Vi var i alt 12 personer. Da vi havde spist vores medbragte mad, kørte vi mod Brovst, ud over Sandmosen til Saltum og videre til Grønhøj Strand Camping,
hvor vi fik nøglerne udleveret til vores hytter, så vi kunne få pakket ud. Derefter kom Ove over med lastbilen med telt, borde og stole, så vi kunne få det stilt op, inden vi kunne få vores kaffe. Efter kaffen var der hygge, indtil der var aftensmad. Pia og Henrik ville give forret og dessert, som tak for
opmærksomheden ved deres sølvbryllup. Menuen bestod af tunmousse til forret, og budding med kirsebærsovs til dessert. Henrik havde kogt buddingen og både den og tunmoussen smagte henrivende. Mange tak for det, det var en fin overraskelse. Efter aftensmaden var der hygge i teltet med meget god snak.

Resten kan læses i klubbladet.

Jytte Kristensen