Billeder fra klubbens arrangementer i April - Juni 2021

2021-06-30 – MC Køretur fra Aalestrup til Rødding

Der findes desværre ingen beskrivelse af dette arrangement.

2021-06-22 – Pia og Henrik’s sølvbryllup

Morgensang og efterfølgende brunch ved Pia og Henrik’s sølvbryllup. Der var en 15-20 stykker fra klubben mødt op.

2021-06-17 – 50cc Køretur til opstart på Hobro havn

Der findes desværre ingen beskrivelse af dette arrangement.

2021-06-09 – Køretur fra Aalestrup

Onsdag den 9. Juni inviterede Martin Schneider Holmgaard til køretur og efterfølgende spisning i Hvalpsund. Det var der en dejlig stor flok, der havde tilmeldt sig, og jeg, som ellers er knallertpige, var så heldig, at blive inviteret med, mod at lave referatet. Der var ialt 17 biler, 1 motorcykel og ca. 33 personer, der startede ud nede ved klubhuset. Vi kørte ad små veje mod Hvalpsund. Vi kørte i et roligt tempo, så alle kunne følge med, og der var god tid til at nyde den fine natur, og det dejlige solrige vejr. Det var på slutningen med blomstrende rapsmarker, men der var blomstrende rønnetræer, kastanier med lys i, grønne bølgende kornmarker og på Louns halvøen, fik vi den fineste udsigt ud over fjorden. En smuk årstid. Vi kørte gennem Fjelsø, Klotrup, Østerbølle, Lerkenfeldt, Svingelbjerg, Gl. Ullits, Alstrup og lige en lille runde op forbi Hessel, inden turen afsluttedes på havnen i Hvalpsund.

Resten kan læses i klubbladet.

Bodil Jensen

2021-06-05 – Grundlovstur

Der findes desværre ingen beskrivelse af dette arrangement.

2021-06-05 – Redaktørens Grundlovstur

Vi var egentligt inviteret til fødselsdag den 5. Juni, hvor Aalestrup Classic Bil og MC Klub havde arangeret køretur, så derfor havde vi besluttet os til at lave en køretur for os selv om søndagen den 6. Juni. Fødselsdagen blev imidlertid aflyst om fredagen, og der var tilmeldingsfristen overskredet, så vi kunne ikke nå at melde os til turen. Da vejret så ud til at blive bedre om lørdagen end om søndagen, så syntes Kenneth vi skulle tage afsted om lørdagen, og det holdt stik, og vi fik alle tiders tur i fint solskin. Vi kørte fra Aalestrup kl. 10 mod Hvilsom, Tollestrup, Hannerup, Snæbum og Hørby Skoleby. Videre mod Valsgård og Bramslev Bakker, hvor vi gjorde et stop. Der var en del skibe på fjorden og mange mennesker, der gik tur i bakkerne i det fine vejr. Derfra gik turen mod Stinesminde havn langs med fjorden.

Resten kan læses i klubbladet.

Jytte Kristensen

2021-06-03 – 50cc Bornholm

Vi ankom til Møllers camping i Dueodde, som viste sig at være en mega dejlig plads ca ½ km fra den skønneste strand ved Dueodde. Vi boede i dejlige hytter, der lå overfor hinanden og nærmest dannede en gade, hvilket gav et super fællesskab, og det var nemt at komme rundt på besøg, og dele en kop kaffe eller nyde en bette øl. Efter ankomst, morgenmad og indlogering kørte vi en mindre tur. Vi samledes på en stor p-plads oppe ved campingpladsen, og der var som sædvanlig mange oppe at fotografere og smile/vinke til os. Kjeld, som kørte først, orienterede om dagens tur, færdselsregler osv, og eftersom vi var en kæmpeflok, så havde vi både en “bagmand”, nemlig Per Poulsen, og i midten var Rene Støvring, og de havde headset i hjelmen, så ingen blev glemt, og evt nedbrud blev ordnet uden, at det krævede reserveknallerter (de to første dage). Vi kørte ad små kønne veje mod Nexø, forbi Balka Strand og endte i Svaneke, hvor vi holdt pause.

Resten kan læses i klubbladet.

Bodil Jensen

2021-05-29 – 50cc Køretur fra Skanderborg

Der findes desværre ingen beskrivelse af dette arrangement.

2021-05-12 – Generalforsamling

Onsdag den 12. Maj 2021 i klubbens lokaler på Vandværksvej 4A i Aalestrup.

  1. Valg af dirigent. Valget faldt på Ove Haubro.
  2. Valg af stemmetællere: Bruno Rasmussen og Tina Bay.
  3. Valg af referent: Pia Larsen.
  4. Godkendelse af dagsorden: Godkendt.
  5. Formandens beretning ved Henrik Bygholm.
  6. Fremlæggelse af det reviderede regnskab for 2019/2020 og 2020/2021, samt det kommende års kontingent.
  7. Behandling af indkomne forslag: Ingen indkomne forslag.
  8. Bestyrelsesvalg ifølge vedtægter
  9. Valg af suppleant
  10. Valg af revisor: Lauge Lausten blev genvalgt.
  11. Kåring af Årets Classic’er 2021
  12. Eventuelt

Resten kan læses i klubbladet.

Tak for god ro og orden.
Bestyrelsen

2021-05-02 – 50cc Køretur fra Aalestrup

Der findes desværre ingen beskrivelse af dette arrangement.

2021-04-30 – Bededagstur fra Havbro

Fredag den 30. April (Store Bededag) om eftermiddagen havde Jette og Jacob lavet en køretur fra Havbro til Vesterhavet. 16 veteranbiler og ca. 30 personer kørte fra Havbro op over Aggersund, Bonderup og videre gennem Fosdalen. En rigtig flot tur, hvor Anemonerne stod i fuldt flor. Første stop var ved Strandhuset ved Tranum Strand, hvor de gav gratis kaffe, og Jette havde bagt en rigtig lækker kage vi fik dertil. Hyggen og snakken gik som sædvanlig lystig, og hvor der var læ, og i solen, var vejret godt, men i vinden, var der piv koldt. Efter opholdet her gik turen videre til Slettestrand. Her var vi kun lige nede og vende, og så kørte vi ud til Svinkløv Badehotel, hvor der også blev gjort et ophold, hvor nogle igen hyggede sig med den medbragte kaffe, og ellers gik man bare rundt, og fik en snak, og kiggede på de flotte veteranbiler. Inden turen gik videre takkede Jacob os alle for at vi mødte op til deres køretur.

Resten kan læses i klubbladet.

Margit og Leif

2021-04-28 – MC Mariager Fjord

Der findes desværre ingen beskrivelse af dette arrangement.

2021-04-18 – Køretur til ishus i Hjarbæk

Søndag den 18. April inviterede Aalestrup Classic Bil & MC Klub på køretur for biler, motorcykler og knallerter til den ny iskiosk ved Hjarbæk havn for max 50 deltagere. Leif og jeg meldte os til, og mødte op ved klubhuset i Aalestrup. Henrik fortalte lidt om turen, og stemningen var høj. I hvert fald indtil emnet faldt på, hvem der skulle skrive til klubbladet, så blev der stille. Jeg er ikke sikker på, at det var det, der var formålet, men det virker som en smart måde at få 50 mennesker til at tie samtidigt. Efter at have kigget lidt på egne skosnuder i et stykke tid, var der heldigvis et par stykker, der meldte sig, så der både kunne komme referat fra knallerturen og Bil/MC-turen. Herefter blev knallerterne sendt afsted ad Himmerlandsstien mod Hjarbæk, og for at få ankomst til at passe, havde Henrik nøje beregnet en rute og en hastighed, som han selv satte i Lomax’en fra front.

Resten kan læses i klubbladet.

Brian Esdahl Sørensen