2021-09-25 - MC Køretur med Rebilds forhenværende borgmester

2021-09-25 – MC Køretur med Rebilds forhenværende borgmester

Lørdag den 25. September 2021 var vi fire fra klubben, der var med på en tur rundt i Rebild kommune, som forhenværende borgmester Leon Sebbelin og Malte Hansen inviterede med på. De fire fra klubben var: Jens Knudsen, Poul Gross, Peder Christensen og René ”Baloo”Olesen. Vi startede kl 8:15 med morgenmad på Boldrup Museum, hvor der mødte ca. 30 morgenfriske MC folk op fra nær og fjern. Efter morgenmaden fik vi en lille fortælling om museet af lederen på stedet om livet i gamle dage på en bondegård. Derefter gik vi rundt på stedet, og så de forskellige ting man havde dengang. Ved 10 tiden var det tid til at stige op på vores motorcykler og komme videre til næste sted, som var Business Park Nord i Støvring, hvor der var rundvisning. Det var meget interessant at se alle de iværksætter virksomheder, der var samlet her. Der var omkring 90 virksomheder. Så var vi ved at være sultne, så turen gik til Papas Pizza i Skørping (Danmarks bedste pizza), hvor vi fyldte godt op på pladsen midt i Skørping. Det var godt at få noget i mavsen, og snakken gik lystig hen over pizzaen. De var nu ikke så ringe endda. Nå men vi skulle jo videre, så vi kunne nå ud til Nysumbanen, og se finalen i rallycross og crosscart. Der var knald på de der biler, og efter nogle løb, så var der tid til eftermiddagskaffe og kage, og tid til at sige tak for denne gang. Vi havde en rigtig hyggelig dag, og vi fire fra Aalestrup kørte hjem ad, og er klar til næste tur med Rebilds venner på en tur i 2022.

René “Baloo” Olesen