2021-04-30 - Bededagstur fra Havbro

2021-04-30 – Bededagstur fra Havbro

Fredag den 30. April (Store Bededag) om eftermiddagen havde Jette og Jacob lavet en køretur fra Havbro til Vesterhavet. 16 veteranbiler og ca. 30 personer kørte fra Havbro op over Aggersund, Bonderup og videre gennem Fosdalen. En rigtig flot tur, hvor Anemonerne stod i fuldt flor. Første stop var ved Strandhuset ved Tranum Strand, hvor de gav gratis kaffe, og Jette havde bagt en rigtig lækker kage vi fik dertil. Hyggen og snakken gik som sædvanlig lystig, og hvor der var læ, og i solen, var vejret godt, men i vinden, var der piv koldt. Efter opholdet her gik turen videre til Slettestrand. Her var vi kun lige nede og vende, og så kørte vi ud til Svinkløv Badehotel, hvor der også blev gjort et ophold, hvor nogle igen hyggede sig med den medbragte kaffe, og ellers gik man bare rundt, og fik en snak, og kiggede på de flotte veteranbiler. Inden turen gik videre takkede Jacob os alle for at vi mødte op til deres køretur, der sådan set sluttede her. De ville dog køre omkring Løgstør havn, og så kunne man bare køre fra, som det nu passede hver enkelt. Derefter gik turen over Kollerup forbi Fjerritslev til Løgstør, og ned omkring havnen. På den anden side af Ravnstrup drejede Jacob fra mod Vilsted. Vi fortsatte over Trend til Hvalpsund.

Tak for en rigtig flot og god tur, og for en lækker kage til Jette og Jacob. Også tak til alle jer, der var med. Vejret var også med os, der var tørvejr og sol indimellem. Endnu engang tak for turen.

Margit og Leif