Billeder fra klubbens arrangementer i Juli - September 2020

2020-09-27 – Turen går til Strøjer

Svend Ejlskov og Bruno Hannesbo Rasmussen, havde fået den fremragende ide, at Aalestrup Classic Bil & MC Klub skulle besøge den store bilsamling, Strøjer Samlingen, ved Assens på Fyn. Det var der godt et halvt hundrede stykker, der benyttede sig af. Vi mødtes ved den første rasteplads efter Vejlebroen, Skræup, kl. 09.00. Her havde Bruno, Pia Keldahl Knudsen og Svend rundstykker og kaffe med til os. Derefter gik turen mod Assens. Det var lige fra start en spændende oplevelse. Støjers indgangsparti er bygget så det står skævt, så øjnene og balancenerven var ikke helt enige om, hvad der var op og ned. Det var noget specielt at stå der og blive svimmel. Kort efter vi var mødt op, kunne vi høre, at der blev startet en kraftig motor op, og kort efter kom Jørgen Strøjer kørende i en flot Ferrari, sammen med en dreng. Jeg ved ikke hvem af dem der nød turen mest, for de strålede om kap i bilen.

Resten kan læses i klubbladet.

Formanden og Redaktøren

2020-09-09 – Køretur til Bjerregrav

Onsdag den 9. september havde Henrik med kort varsel arrangeret en tur til FS Auto i Bjerregrav. Det var fint, at Freddy ville åbne butikken og værkstedet. Vi var 20 biler og 28 personer med, og vi mødtes hos FS Auto. I udstillingen stor der flere flotte gamle Mercedeser, der var flot
restaureret, ellers var de virkelig velholdte, og passet godt på. Derudover havde han en super flot bus fra 1974, der havde kørt på Bornholm. Den kan vidst ikke have kørt særlig mange kilometer. Hos Freddy arbejder foruden mekanikerne også en møbelpolstrer, der går meget op i detaljerne, og ikke springer over, hvor gærdet er lavest. Han giver livstidsgaranti på hans arbejde, så det er derfor selvfølgelig forholdsvist dyrt, at få lavet noget hos ham. Han har f.eks ompolstret en chaiselong , og der løb det op i 90.000 kr. Jeg håber det var mig, der hørte forkert. Efter en halv times tid forlod vi Bjerregrav, og begav os ud på en køretur rundt i området.

Resten kan læses i klubbladet.

Jørgen og Tina

2020-09-05 – Velo – Køretur fra Aalestrup

Der findes desværre ingen beskrivelse af dette arrangement.

2020-09-02 – 50cc – Køretur fra Hvalpsund

Der findes desværre ingen beskrivelse af dette arrangement.

2020-08-27 – 50cc – Tåsinge

Da vores tradionelle tur til Trollhättan i Sverige var Coronaaflyst, måtte jeg jo finde på noget andet til de muntre knallerister. Jeg kiggede lidt på landkortet, og kom frem til at Sydfyn jo altid er et besøg værd. Valget faldt relativt let på Svendborgsund Camping på Tåsinge, som vores base.
Det var en lille hyggelig plads, med en utrolig flot beliggenhed ud til sundet. Den lå fint centralt, i forhold til det, jeg syntes, vi skulle se på turen. Vi startede turen om torsdagen, som vi plejer, når vi skal til Sverige. Nogle fulgtes ad på vej ned af, og nogle mødtes på en rasteplads lige efter Vejle. Vi skulle være på campingpladsen ved middagstid. Det viste sig dog at campingmutter, som er fra sydeuropa, holdt siestalukket fra middag og til kl. 14.00, og det var præcist kl. 14.00, så vi fik tjekket noget senere ind, end vi havde regnet med.

Resten kan læses i klubbladet.

Henrik Bygholm