2020-07-08 – Køretur til Nysum

Ole og Ulla havde meldt sig på banen til at lave en tur denne onsdag. Heldigvis var forsamlingsforbuddet hævet fra 50 til 100 samme dag, og det var vi mange, der havde glædet os til. Endelig kunne vi mødes igen. Det er dog meget specielt at mødes, og så ikke give hånd. Noget som jeg virkelig har holdt af ved denne klub. Det er så skønt lige at se hinanden i øjnene. Jeg måtte af flere omgange melde til, da jeg første gang havde glemt at Mads havde ferie, i anden runde fik vi et feriebarn, som også skulle med på turen, men heldigvis var Ole og Ulla overbærende, og vi kom alle 5 med. Vi var 24 biler og 1 motorcykel på turen. Vi startede med at køre mod Testrup, og der krydse A13. Der er det altså så smart at Ove og Grethe kører bagerst med deres lastbil, for den er til at se. Så vi ved, at når vi kan se den, så er alle kommet sikkert over vejen. Turen gik forbi Durup kirke, Kongens Thisted, Mejlby, Brorstrup, alle steder i vores lokalområde, men alligevel steder, jeg ikke har været mange gange før. Ole og Ulla havde endda sørget for, at vi blev filmet undervejs (Se filmen i galleriet på hjemmesiden). Det viste sig, at det var noget familie, men et kort øjeblik havde vi følelsen af at være berømte. Da vi kom til Haverslev, var der pause, hvor vi kunne købe os en øl eller vand. Der var også et kæmpefad med karameller. Fra Haverslev havde de fundet flere små veje. Da der manglede ca 10 km i, at vi var fremme, lød der et kæmpeskrald fra bilen. Vi holdt alle vejret, men bilen kunne stadig køre, så vi fortsatte med de andre. Da vi kom frem, sprang far ud af bilen og åbnede motorhjelmen. Desværre viste det sig, at det var remskiven, der var knækket over i tre dele, så Forden kunne ikke køre hjem. Men så er det jo fuldstændig fantastisk at være med i en klub som Aalestrup Classic, for da jeg gik hen og spurgte Torben om Mads, lille Jens og jeg kunne få et lift til Vammen var svaret “Ja selvfølgelig”. Han spurgte overhovedet ikke om hvorfor eller noget – bare “Ja selvfølgelig”. Andre kom hen, og spurgte om de skulle ringe efter nogen, som så kunne køre far og Lilian hjem, men de havde allerede ringet efter Lilians søn, som så kom op efter dem. Da vi havde fået styr på, hvordan vi kom derfra, kunne vi begynde at kikke på alle de ting, der var der. Der var rigtig mange bildele, men dog ikke en remskive til en Ford, men motorhjelme var stablet sammen i store rækker, der var døre, motorer – ja, jeg kunne blive ved. Det var noget ude på landet, så Ole kom og spurgte, om ikke far ville have bilen ind at holde om natten. Vi fik lov til at sætte den i hallen, og lavede en aftale om, at vi kunne komme dagen efter kl. 13, for at få den ud. Derudover var der flere borde med loppemarkedting, så man kunne også få sig et par nye træsko, en lysestage, eller andet. Kaffen blev drukket, snakken gik, og det blev tid til at bryde op. Ole fik sagt tak for besøget, og overrakte et par flasker vin til Per, der havde stedet, og gad åbne op for os. Torben kørte os hjem, og samtidig tikkede der en sms ind fra far om, at de også var kommet godt hjem, og at ny reservedel var bestilt. Heldigvis viste det sig, at den var i to dele, så operationen var ikke så stor, som først frygtet. Der var det noget med køler af, motor løftes op og andre tekniske ting, som jeg ikke har den mindste forstand på. Dagen efter kørte vi ind og lejede en autotrailer, og jeg kørte en tur til Nysum igen. Forden kom op på autotraileren og blev kørt hjem. Det var skønt, da den blev sat ind i garagen til de andre biler. Men sikke en tur.

Dorthe Filskov Linneman