2020-04-20 – MC – Motorcykeltur
En lille historie om min første tur på motorcykel i år, 43 år siden jeg fik kørekort til motorcykel. Jeg fik kørekort til både bil og mc i 1977, og dengang kostede det 1750 kr. Jeg fik aldrig købt en motorcykel, men lejede en et par gange ved “Dam bil og motorcykel udlejning” i vestbyen i Aalborg. Han havde også en køreskole. Men nu har jeg købt mig en Honda 700 vt shadow årgang 1986, så det var med en vis spænding, jeg steg op på ”dyret” mandag den 20. April. Jeg havde aftalt med min svoger, at vi skulle ud og rulle en tur. Han kører på en Suzuki 750 intruder årgang 1991. Turen startede fra Bislev, og gik derfra til Hvalpsund, for vi skulle jo lige se, om ishuset var åbnet. Det var det, og vi fik da lige en lille is, før vi kørte videre til Løgstør havn, hvorefter turen gik hjem af til Klitgård til en kop kaffe ved svigerinden. På turen så vi Aage i sin røde Porsche, da vi kørte igennem Farsø, men vi nåede desværre ikke lige at vinke til ham. Der var et rigtig godt vejr med sol og blå himmel, så det var lige vejr til at lufte motorcyklerne. Turen gik rigtig godt, men jeg kunne godt mærke, at det var nogle dage siden, jeg sidst havde kørt på to hjul. Det er noget helt andet, end det jeg er vant til fra lastbilen. Det var bestemt ikke sidste gang, så jeg er klar til nye ture.
Tak til min svoger Peter Hjort, for at han ville havde mig med på slæb.
René Gert Olesen