2018-08-01 – 50cc – Køretur fra Hvalpsund

Uro i garagen del 2.
Nogle tror på Gud, nogle på et liv efter døden, andre på Odin og Thor, men hvem tror på, at vi kan mærke uro i garagen? Efter turen til Fur, var der lidt, der skulle forbedres og udbedres på begge knallerter. Maxien havde jo problemer med at starte, når den holdt i tomgang. Den anden Puch MS50 skulle have et større tandhjul. Louis gik og hyggede med de småreparationer, og jeg kom forbi engang imellem med en kop kaffe. Vi sludrede om den næste tur – den fra Hvalpsund. Vi blev enige om, at Maxien og jeg kunne springe over, så Louis kunne koncentrere sig om den anden knallert, det er jo den, der skal med til Sverige og derfor skal køres til. I samme øjeblik blev stemningen helt forandret. Dimser, der var skruet af, var pludselig væk, da de skulle sættes på plads igen. Det så ud som om Maxien fik en bleg kulør. Da var det vi besluttede, at der måtte satses. Louis bekendtgjorde, at han godt kunne nå at få begge knallerter færdig. Og tænk sig, de dimser, der før var væk, lå nu præcis, hvor Louis havde lagt dem. Puchen fik sin flotte grønne farve igen. Og så måtte der ellers arbejdes. Som I ved, blev begge knallerter færdige, og det var et godt arbejde Louis havde lagt i det.

Så blev det den 1. august 2018 – Turen fra Hvalpsund.
Her startede det som altid. Knallerterne blev læsset på traileren, og spændt forsvarligt fast. Mit problem var det samme, for hvilket tøj ville passe til turen? Korte ærmer, lange ærmer, en trøje og måske en lille jakke – og skulle jeg tage et par strømper med, for vi var jo kommet lidt længere hen på året. Solen gik allerede ned kl 21:30. Efter nogen overvejelser droppede jeg strømperne. Det med tisseriet måtte jeg tage stilling til, hvis problemet skulle opstå, så lidt havde jeg da lært. Af tøj tog jeg lidt med af det hele. Vi kørte hjemmefra i rigtig varmt vejr, men det kan godt blive lidt køligt i løbet af aftenen. Jeg var klar, jeg satte mig ind i bilen, mens Louis tjekkede og dobbelt tjekkede om knallerterne nu også var spændt ordentlig fast. Det var de heldigvis. Bagagerummet blev tjekket for styrthjelme, refleksveste, jakker og benzin. Alt var ok, og så kunne vi køre. Vi kørte hjemmefra i rigtig god tid. Turen var annonceret til at starte kl 18:30. Vi var fremme og havde læsset af kl 18:20, så vi var i god tid. Der var kommet mange, men der manglede også nogen. Mens vi læssede af, opdagede Søren Knudsen, at han havde glemt sin styrthjelm. En anden havde en cykelhjelm i bilen, så den fik han lov at låne. Vi kørte til samlingsstedet, hvor der var en, der havde en ekstra styrthjem med. Søren sagde, at den var alt for stor, men det fik han ikke opbakning til, for flere mente, det var hovedet, der var for lille. Nogle havde fået problemer med knallerterne mens de var på vej til Hvalpsund, de ville prøve at løse problemet, men det gik slet ikke, som de havde håbet på. Resten af holdet snakkede lystig indtil snakken faldt på Sverigesturen. Jeg fornemmede en anelse mobning. Birger (en af dem, der skal være i hytte med Louis) spurgte Louis, om han snorker. Det måtte han sige ja til, da flere havde nævnt det. Da slyngede Birger lige en bemærkning ud: “ÉN GANG, LOUIS, SÅ ER DET UD! Det er måske derfor, du skifter hus hvert år?” (Er det mobning eller er det bare sådan)? Langt om længe kom de personer, der havde haft problemer, så var vi samlet ca. 30 knallerter. Vi kom afsted lige omkring kl. 19. Turen gik ned omkring Louns sø, hvor der var en masse svaner, Alstrup, Gl. Ullits, Svingelbjerg og til Farsø, hvor vi havde en dejlig pause i anlægget. Turen gik derefter videre til Fandrup, Foulum, Dollerup og tilbage til Hvalpsund Campingplads. Der var vi bogstaveligt talt til åbent hus. En stor overdækket terrasse, var ikke helt færdig, og der sad vi og fik kaffe, bagerens gule øje (en rigtig lækker hjemmelavet æblekage) og småkager. Snakken gik lystig, som den plejer, og jeg tror at jeg på alles vegne, kan sige tak til Aage og Eva for endnu en dejlig oplevelse i den danske natur, og ikke mindst i godt selskab. Ja, hvad gør man ikke for at få ro i garagen.

Jette Bjærge

Lige en lille bøvs!
De uskrevne regler – gælder de ikke på alle knallertturene, eller er det kun på Sverigesturen? Jeg har læst et sted, at når man er på tur, finder man en plads og bliver i kolonnen hele tiden, ikke overhale, dog undtaget dem, der tager billeder, eller dem, der har en besked til manden/kvinden i front. Der var rigtig mange, der overhalede, og jeg fornemmede uro hele vejen ned. Jeg selv måtte bremse flere gange, og det måtte resten så også. Måske er det bare mig, der har misforstået, og vil gerne informeres.

Jette Bjærge

Bestyrelsen har diskuteret dette på et bestyrelsesmøde, og det er korrekt, at man af sikkerhedshensyn skal holde sin plads i kolonnen. Bestyrelsen opfordrer til, at overholder dette. Vi skulle jo nødig have, at der skete uheld.

Bestyrelsen