2018-05-05 - GoOn event i Farsø

2018-05-05 – GoOn event i Farsø

I dag op til en travl dag, da Go´ On i Farsø skulle holde event på stationen. Aalestrup Classic Bil og MC klub var inviteret. Kl. ca. 11:00 kom Søren og Jens, og tog sig af biler, der var i “stald”, og fik bugseret dem ind, der kom. Det blev en smuk opmarch med en fin blanding af forskellige mærker. Kl. 12:00 gik priserne ned, og bilvaskene var hele dagen på 1/2 pris. Det gav en god tilstrømning, og kunderne gik rundt og nød synet af de gamle biler. Det gav meget snak mellem kunder og bilejere. Kl. 12.30 serverede vi hjemmelavede sandwiches og kaffe. I løbet af dagen kom flere medlemmer til, og det var tid for andre, at køre hjem, så der var noget udskiftning af biler frem til kl. 15:00, hvor eventet var slut. En god og hyggelig dag, med det sædvanlige varme og gode humør. Solen stod højt på himmelen, så det var vejr til, at side udenfor og nyde dagen. Håber at alle fremmødte nød dagen lige så meget som jeg.

Dorthe Sørensen