2018-05-02 – 50cc køretur fra Ulbjerg
Kjeld og Inger havde inviteret til aftenstur fra Ulbjerg. Det var der ca. 30 personer, der benyttede sig af. Jeg fulgtes med Nils Erik på Wooler og Ernst på Honda CD fra Aalestrup. Det gik fint til Fjelsø, men så begyndte Hondaen at sætte ud. Det var første tur Ernst havde med hans nye Honda, så han kæmpede godt med dyret, og der kom gang i den igen. Vi kom dog ikke lang uden for Fjelsø, inden den var gal igen. Da jeg trak slæbetovet frem, kom Hondaen på bedre tanker og startede, og vi kom det sidste stykke frem til Ulbjerg. Jeg kom bagud, da Martins Maxi gik død, så jeg kørte det meste af turen alene. Men så skulle jeg jo heller ikke høre alt det larm og blå os. En dejlig aften med den sædvanlige muntre stemning, tak for det alle sammen. Tak til Kjeld og Inger for en dejlig aften. Især tak til Inger og Else for god beværtning, mens Kjeld og Martin legede med knallerter.
Henrik Bygholm