2018-04-04 - 50cc Klubaften med besøg fra ThorCap

2018-04-04 – 50cc Klubaften med besøg fra ThorCap

Der var et flot fremmøde på omkring 55-60 personer, og der var også et par nye ansigter. Spændende aften med besøg fra firmaet ThorCap, som Stig er indehaver af. Han er også selv fabrikant af disse kondensatorer. Stig er opvokset med gamle motorcykler, især BSA og andre Engelske mærker, som hans far gik og restaurerede.Vi fik en god teori om virkemåde, anvendelse og konstruktioner, på de forskellige køretøjer, såvel tohjulede, som firehjulede. Stig kunne helt sikkert sin lektie, han vidste alt om de forskellige tændingsanlæg på de ældre motorer. Det var som sædvanlig en rigtig hyggelig aften, med god stemning og snak. Martin havde kage med, så der manglede heller ikke noget. Og mobbeånden var også til stede. Det endte faktisk med at Stig fik udsolgt, og endda måtte eftersende en del.

Ernst Jensen