2017-07-24 - Hot summer i Farsø (Traktorer)

2017-07-24 – Hot summer i Farsø (Traktorer)

Mandagen efter, den 24. Juli 2017, var der igen udstilling af veterankøretøjer i Farsø. Denne gang var det veterantraktorer og maskiner, der stod for tur. Der var mange fine traktorer og maskiner og der var rigtig mange af dem. Faktisk er jeg lige ved at tro, at der var lige så mange køretøjer denne aften, som der var ugen før. Det er flot! Der var også mulighed for at få en køretur med en veterantraktor, idet der var arrangeret rundture med et par traktorer med 4-hjulede vogne, hvor gæsterne kunne sidde i. Endvidere var der arrangeret konkurrence i at bakke med 4-hjulet vogn, og det var sjovt at se den store forskel, der var på deltagerne. Nogle kunne bakke med vognen, som om de aldrig havde lavet andet, andre kunne knap nok bakke et par meter, før det gik galt. En spændende aften i Farsø.

Redaktøren.