2017-04-18 - Aggersundbroens 75 års jubilæum

2017-04-18 – Aggersundbroens 75 års jubilæum

De havde valgt en af de få sommerdage til fejringen af Aggersund broens 75 års jubilæum. Vi var inviteret 30 køretøjer til morgenkaffe og spisning til middag. Vi mødtes ved Lanternen (hallen) i Løgstør, hvor vi fik formiddagskaffe og rundstykker.Derfra fulgtes vi i samlet flok til Aggersund. Vi parkerede nede på havnen og der var stor interesse for vores køretøjer. TV Nord var også mødt frem, og Ove Haubro fik besøg af Mogens i lastbilen, hvor de fik en god snak om betydningen af broen for specielt lastvognstrafikken.Ved middagstid var der mad i teltet til os. Der var en kæmpe buffet, og den var rigtig god. Desuden var der live musik, bl.a. med Johnny Reimer, så den fik ikke for lidt med Tyrolerhat og smølfer. Efter en dejlig dag i godt selskab, kunne Multiplaen sætte kursen tilbage til Aalestrup.

Henrik Bygholm