2017-03-25 - Stumpemarked i Fredericia

2017-03-25 – Stumpemarked i Fredericia

I weekenden den 25. – 26. marts var der stumpemarked i Fredericia, og denne gang havde de særudstilling med filmbiler. De havde fremskaffet Olsenbandens bil, som netop er blevet restaureret og synet. Restaureringen er heldigvis gjort, så bilen står, som vi husker den fra filmene.Ikke nok med at de havde fremskaffet bilen, nogle af karaktererne fra filmen var også til stede. Det lykkedes mig at få et billede af Kjeld, Bøffen og Egon. Mærkeligt at se Egon med en smartphone i hånden ☺.Der var også andre filmbiler. F.eks VW bussen, som rockerne kørte i, i filmen “Midt om natten”, men også Messerschmitten fra “Poeten og lillemor”, Aston Martin V12 fra James Bond filmen “Die another day”, samt flere andre. Klubben havde stand på messen, og der var formandens Lomax og nogle knallerter udstillet.

Redaktøren