2016-06-18 - Køretur og fest med nordmænd

2016-06-18 – Køretur og fest med nordmænd

Vores Norske venskabsklub “Gammelbilens Venner” fra Stavanger, havde meldt deres ankomst, så der skulle jo laves noget sammen med dem. Vi var nogle stykker der mødtes ved klubhuset før vi kørte videre ud til St. Binderup kro, hvor vi mødtes med nordmændene. Vi var 15 biler og 28 deltagere fra Norge og 9 biler og 20 deltagere fra Danmark. Henrik Bygholm havde lavet en rigtig fin tur, som gik over Sjøstrup, Skivum, Kirketerp, Byrsted, Huul Mølle og til Nibe, hvor der var pause ved hallen. En af nordmændenes Morris havde lidt problemer med at køre, så “Gedsted Autohjælp” (Arne Bak Pedersens Chevrolet) måtte have træktovet fundet frem og trække den. Efter lidt tid kunne den igen køre af sig selv, men lidt efter gik det galt igen, og Arne måtte have træktovet fundet frem igen. Dette gentog sig flere gange i løbet af dagen. Herefter gik turen videre over Vokslev til Godthåb, hvor vi skulle se Godthåb Hammerværk. Som navnet fortæller er det et sted, hvor der er blevet hamret og banket. Fra begyndelsen, da det hed Zincks fabrikker, blev der fremstillet redskaber til landbruget, eksempelvis skovle, grebe, roehakkere o.s.v. Jernet blev opvarmet til det var rødglødende, derefter blev det hamret ud til de forskellige redskaber, først ved brug af megen håndkraft, senere mere maskinelt. Maskinerne blev drevet af vandkraft, og vi var heldige at se vandturbinen i drift. For nyligt har de også fået installeret en gammel dampmaskine i det oprindelige rum ved kedelen, og den har også været brugt til at trække maskinerne i sin tid. I 1988 købte Fiskars fabrikken Zinck/Lysbro (Fiskars er kendt for deres sakse). Produktionen fortsatte af især haveredskaber, som var blevet hammerværkets væsentligste produktion, efter folk havde fået eget hus og haver. I dag er det Fiskars haveredskaber, der står i alle byggemarkeder og havecentre. På et tidspunkt flyttede man produktionen til udlandet, og nedlagde fabrikken i Godthåb. I 2005 forærede Fiskars fabriksbygningen og maskinerne til det nystiftede Museum Godthaab Hammerværk. Det er et spændende sted, hvor vi også havde bestilt smørrebrød. Efter vi havde spist frokost, gik turen over Guldbæk, Ellidshøj og Støvring til Gl. Skørping, hvor vi besøgte en brugskunstforretning. Der kunne man ud over brugskunst, også købe noget chillichokolade, som Nordmændene havde meget morskab med. Herefter gik turen videre over Skørping, Rebild, Røde Mølle og Aarestrup til Haverslev, hvor vi gjorde et kort stop ved Shell tanken, så mordmændene kunne få tanket, da de jo skulle køre videre næste dag. Herefter kørte vi over Mejlby og Nørager tilbage til St. Binderup Kro.

Om aftenen var der fest i klubhuset.
Pia og Bruno, Pigalop og Stück havde været igang med at klargøre klubben hele dagen, så der var klar til festen om aftenen. Brunos svigersøn stod ved grillen, og sørgede for dejlig mad til os. Det var super god mad og som sædvanlig et muntert selskab, når vi har besøg fra Norge. En af nordmændene havde taget et keyboard med, og gav et par numre i løbet af aftenen, hvilket var meget fint. Der blev også holdt et par taler og udvekslet et par gaver. Gaven fra nordmændene til os var en fin bog med billeder og beskrivelse af biler i norge (Biler norske favoritter fra gullalderen). Gaven fra os til nordmændene var en rigtig fin glasskulptur med vores logo som Else havde lavet. I løbet af aftenen fik vi også at vide, at de havde fundet ud af, hvad der var galt med Morrisen. Det viste sig at der lige var blevet skiftet benzintank på den, og den nye tank var så tæt, at motoren kunne suge vacum i den, hvorefter motoren ikke kunne få nok benzin, og så gik den i stå. Efter lidt tid var trykket forsvundet, og bilen kunne igen køre, men kun i kort tid, da der jo kom vacum igen. Inden de lørte videre søndag, havde de fundet en løsning, hvor de sikrede sig at der var udluftning i tanken. Efter en god aften med masser af mad og en enkelt øl eller to, kom der en bus efter vores Norske venner, så de trygt og sikkert kom tilbage til kroen i Binderup.

Henrik Bygholm/Redaktøren