2015-06-05 - Grundlovstur

2015-06-05 – Grundlovstur

Vi mødtes kl. 9.00 i klubhuset til kaffe og rundstykker, der var sponsoreret af Arne Bach Pedersen VVS, som også har lavet det biogasanlæg, vi så senere på dagen. Kl. 9.30 var der afgang mod Skive ad små veje, så vidt det var muligt. Rundt om Skive og imod Balling, hvor vi skulle se et stort nyt biogasanlæg. Anlægget er ejet af 3 brødre, og 2 af dem var tilstede til at vise rundt og fortælle. De var iøvrigt rigtig gode til at fortælle om anlægget, som var meget stort. Vil man vide mere om anlægget kan der findes meget god information her: http://www.madsenbioenergi.dk. Vi var 37 biler med på turen, og efter rundvisningen kørte vi lidt ned af vejen til en børnehave, hvor vi indtog haven, og spiste vores medbragte mad. Efter en god og hyggelig stund, hvor vi nød hinandens selskab og solen, fortsatte vi til Hjerl Hede, hvor vi nød Inga og co`s kaffe og hjemmebag. Nogle fik set lidt af bygningerne, men vi var ved at være godt brugte, så kl. 16:00 var der opbrud. “Den gamle grønne” tog kurs mod Sundsøre, så vi var hjemme kl. 17:45. En rigtig god og interessant dag, i hyggeligt og godt selskab.

Dorthe Sørensen