2013-06-26 - Besøg hos "Team Hvilsom"

2013-06-26 – Besøg hos “Team Hvilsom”

Vi skulle se noget med lidt flere kræfter end vi plejer denne aften. Det var nemlig “Team Hvilsom”, der skulle have besøg af Aalestrup Classic. Team Hvilsom kører traktor træk på højt plan, og vi skulle se deres maskiner. Det var Palle Gamborg, der havde fået aftalen i stand, og det var vi en pæn flok, der benyttede sig af. Vejret var for en gang skyld ikke så godt, men det betød mindre, vi skulle være inde i værkstedet. Der var flere personer, der viste os rundt, og det var imponerende at se det grej, der skal til, for at køre traktortræk på det plan. Bare de reservedele der var på lager, var imponerende. De havde gennem tiden vundet flere pokaler end vi kunne have i klublokalerne. Efter rundvisningen var der kaffe og kage i værkstedet. Spændende aften hvor både øjne og øre blev stimuleret. Tak for indbydelsen og en spændende aften i Hvilsom.

Henrik