2013-03-13 - Klubaften

2013-03-13 – Klubaften

Om det er fordi, Per Dahl stadig er kendt i området fra hans tid som cykelhandler i Aalestrup, eller det var fordi nogle kunne huske hans foredrag fra sidste år i knallertafdelingen, ved jeg ikke, men der var i hvert fald fuldt hus med 60 tilhørere, da han besøgte os den 13. marts. Per Dahl rejser af og til til Kina og Japan, hvor han bl.a. besøger motorcykel- og scooterfabrikker. Per fortalte indlevende og underholdende om både det mekaniske, og det kulturelle han har oplevet på rejserne. Det var både spændende og ganske underholdende at høre de mange historier. Per har lovet, at han har lidt mere i ærmet, så mon ikke han kommer forbi igen, og deler lidt af hans oplevelser med os igen?