2012-01-10 - Classic 50cc Opstartsmøde

2012-01-10 – Classic 50cc Opstartsmøde

Efter mange års tilløb kom vores veteranknallertafdeling i gang. Den hedder “Aalestrup Classic 50cc”. Første møde var selvfølgelig et opstartsmøde, som vi afholdt den 10. januar i klubbens lokaler på Vandværksvej 4a i Aalestrup. Der var ca. 40 fremmødte den første aften, og det var meget flot syntes vi. Henrik Bygholm, der er formand for Aalestrup Classic Bil & MC Klub, orienterede om hvilke planer der er for Aalestrup Classic 50cc. Det første år vil jo sikkert gå med at få det hele på skinner, og vi forventer at der bliver lige så mange aktiviteter i knallertafdelingen, som vi er vant til i Aalestrup Classic Bil & MC Klub.