2011-04-21 – Forårstræf på Hvalpsund havn
For første gang deltog Aalestrup Classic i åbningen af kiosken på Hvalpsund havn.
Jeg har bevist ikke valgt at sætte det i vores kalender, da jeg vidste, at det var motorcykler, der havde tradition for at byde foråret velkommen i Hvalpsund.
Men her i vinter fik jeg en henvendelse, om det ikke var noget for os at deltage, da der også kom Amerikanerbiler. Det valgte vi så at prøve, og det var et godt valg. Det blev en kanon dag med hundredvis af mennesker på havneområdet. Motorcykler og biler i lang baner og en super stemning hele dagen. Masser af snak og utrolig meget spændende at kigge på. Vejret var virkelig med os, og det var bare skønt med masser af sol og varme. Jeg havde taget min Heinkel scooter, og Heidi tog Multiplaen. Tøserne elsker at komme bag på scooteren, så det var jo en perfekt dag til det. Jeg er sikker på at det ikke er sidste gang Aalestrup Classic deltager på Hvalpsund havn.