2009-07-02 - Classic torsdag på havnen i Hobro

2009-07-02 – Classic torsdag på havnen i Hobro

Vejret kunne ikke være bedre denne torsdag aften, og der var lige vejr til at besøge havnen i Hobro. Det var der heldigvis også mange andre, der havde fundet ud af, så kajen blev hurtigt fyldt op af smukke og sjældne køretøjer.
Stemningen var som sædvanlig god, og der blev hyggesnakket mellem køretøjerne. Køen til ishytten voksende, og voksende, og de unge mennesker bag disken, sled for deres penge den aften.
Der var igen en del “nye”, der havde fundet vej til havnen, og det er altid dejligt at se noget, vi ikke havde set før. Skønt at der kommer nye hele tiden, det tyder jo på at det rygtes vidt omkring, at der er træf hver torsdag i Hobro.
Jeg havde en dejlig aften, og det endte med at jeg havde købt en trailer, inden jeg kom hjem, så det var jo en ekstra lille bonus!