2009-03-11 - Klubaften

2009-03-11 – Klubaften

Jytte og Hans Ole Aarup fra Farsø, havde lovet, at de gerne ville fortælle om deres tur til det legendariske Goodwood Revival i England sidste år. Det løfte indfriede de i aften, og det var meget spændende at se og høre om den fantastiske tur, de havde sammen med deres søn og svigerdatter. Det samlede lige knap 50 tilhørere, så det var meget flot. De fortalte skiftevis indlevende om turen, og de slog fast, at det var bestemt ikke sidste gang de besøgte Goodwood. Tak til Jytte og Hans-Ole for det flotte foredrag og de flotte billeder. Det var også i aften at klubben efter flere år endelig fik nogle klub-klistermærker. Det var Allan & Annie Hansen fra Hobro, der var sponsor, så det siger vi mange tak for. Bruno, der var kaffemester i aften, havde igen travlt, og der røg ca. 14 kander gennem gæsterne i løbet af aftenen, så han var glad for, at vi har en industri kaffemaskine, ellers havde han nok stået der endnu.. ;o)
Fremmødet på lige knap 50 personer var igen meget flot. Sidste gang var vi 40, så det tegner godt. Det ser ud til, at det er fast, at der kommer så mange medlemmer til klubaftenerne. Det er skønt med sådan en opbakning – tak for det!

Henrik