2008-09-10 - Køretur hos Pia og Henrik i Møldrup

2008-09-10 – Køretur hos Pia og Henrik i Møldrup

Henrik & Pia havde inviteret os med til Tapdrup ved Viborg, hvor vi skulle se et halmhus, der var ved at blive bygget. Vi var 12- 15 køretøjer, der mødtes hos Henrik & Pia i Møldrup. Vi tog de små hyggelige veje mod Tapdrup. For at ingen skulle følge efter os, lagde Arne Bach røgslør ud i hans nyrestaurerede Chevrolet. Turen gik fint, men Laurits skulle dog lige have reservedunken frem, inden vi nåede i mål. Det er jo ved at blive en vane, ikke Lauritz? ;o)
Det viste sig at halmhuset ikke var helt så langt, som vi havde håbet. Det var faktisk kun sokkelen, der var færdig. Bygherren havde haft mange problemer, så projektet trak lidt ud. Vi fik en god historie om byggeriet, og vi sluttede af med en kop kaffe og kage i hans drivhus. Vejret var fantastisk, og det var en god aften vi fik.
Tak til Henrik & Pia for invitationen og endnu en god oplevelse.

Henrik