2008-08-20 - Besøg hos Finn Mortensen i Løgstrup

2008-08-20 – Besøg hos Finn Mortensen i Løgstrup

Finn havde igen inviteret os på besøg. I år åbnede han sin garage med alle de Italienske køretøjer. Det er en stor og flot samling Finn har, og flere af bilerne har jeg faktisk aldrig set før, så helt almindelige er de da ikke. Der var 80-90 personer mødt op fra nær og fjern. Flere klubber var inviteret, så der var mange, jeg ikke havde set før, men det er jo altid rart at møde nogle nye mennesker. Jeg snakkede bl.a. med Frilev Sieg, en 81 år herre, der kørte på en Indian motorcykel. Han var meget interessant at snakke med, og jeg var meget imponeret over, at han til næste år, har 60 års jubilæum med at køre til træf i Norge. Det er imponerende må jeg sige. Det var en fin aften, og vi kørte hjem med flere gode oplevelser på nethinden. Tak til Finn og Inge-Marie for arrangementet.

Henrik Bygholm