2007-03-03 - Besøg hos Claus og Michel i Pederstrup

2007-03-03 – Besøg hos Claus og Michel i Pederstrup

Den 3. marts 2007 var vi inviteret til garagemøde på Djursland hos Claus & Michel fra BMW klub 367. Jørgen Krogh og undertegnede tog turen til Djursland for blandt andet at se den gamle 3-wheeler Morgan fra 1929, som en ældre dame i byen havde stående. Damen som er omkring de 85, var utrolig frisk og fortalte med stor iver om køretøjet. Det var en spændende bil at se, og historien var lige så spændende. Derefter tog vi til Citrön-træf i Kolind. Det var dog mest noget gammelt skrammel vil jeg vurdere, men det var måske heller ikke lige årstiden til at tage de flotteste eksemplarer frem på. Efterfølgende var vi ude i Claus´s garage og så på hans køretøjer, inden vi fik kaffe og friskbagt kage inde i varmen.
Tak for en god dag og et godt initiativ.

Henrik