Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Køretur lørdag den 25. Juli 2020

juli 25 @ 10:00 - 17:00

Såfremt forholdene i samfundet tillader dette, har jeg lavet et program for en motorcykel- og biltur, som følgende:

Turen er tænkt som en fællestur, hvor både motorcykler og biler deltager.
Programmet omfatter en heldagstur, op langs den Jyske Vestkyst, med pauser indlagt, og starten foregår i Aars.
Vi mødes på F24 tanken, Vestre Boulevard i Aars, med afgang kl 10.00.
Første stop er planlagt ved Lerup Kirke (v/fosdalen), hvor der er god plads til parkering.
Her er der borde/bænke, hvor vi spiser et rundstykke, og drikker en kop kaffe, som man selv medbringer.
Herfra videre ned gennem Fosdalen, tværs gennem Sandmosen, forbi Gl. Rødhus, og videre til Blokhus Strand, hvor vi spiser vores medbragte madpakke.

Turen fortsætter gennem Hune, forbi Saltum og Løkken, over Nr. Lyngby, forbi Rubjerg Knude Fyr, gennem Lønstrup by, og videre ud i Harerenden lidt nord for Lønstrup.
Der har vi et sommerhus, hvor min kone vil servere kaffe og kage.
Vores forening har en flisebelagt fællesplads, som jeg vil reservere til ophold og parkering.
Herfra er der en unik udsigt ud over Vesterhavet.
Her bliver der tid til social hygge, sparke dæk, spise syrlige bolcher, og fortælle smålumre historier.
Herfra kan vi hver især selv vælge hvilken rute man vælger hjemover.
Afstanden fra Aars til Lønstrup er ca. 110 km.

Jeg håber på god tilslutning, og godt vejr.
Tilmelding helt frem til den 24. Juli 2020 på tlf: 23 72 46 62.

Med venlig hilsen.
Poul Gross Nielsen.
(Jeg kører MC)

NB: PT er der på grund af forsamlingsforbudet (som vi selvfølgelig respekterer) max 100 deltagere, men hvis dette ændres inden turen, så er der selvfølgelig plads til flere.

Detaljer

Dato:
juli 25
Tidspunkt:
10:00 - 17:00

Sted

F24 Aars
Vestre Boulevard 21
Aars, 9600 Danmark
+ Google Maps